Vejret udenfor bliver varmere, og træerne springer ud. En perfekt mulighed for at kaste med maling! Og selvfølgelig med mine tre veninder. Glædeligt forår!
lørdag den 29. marts 2014
søndag den 23. februar 2014
All Time Low
*Undskyld for den vildt ringe billede kvalitet, men jeg kunne ikke tage mit kamera med ind*
Her i fredags tog min veninde og jeg til København for, at se vores fælles elskede band, All Time Low. Hvis du ikke ved hvem det er, så er det et punk-pop band. Koncerten startede med et rigtig fedt opvarmnings band, som jeg faktisk ikke rigtig ved hvad hedder, men det var fantastisk. Dem kan du se på det øverste billede. Under den aktuelle koncert blev der kastet utallige bh'er op på scenen, og guitaristen, Jack, legede selvfølgelig med dem. Jeg var så heldig, at få optaget min ynglings sang på video, så her den. Minus et par sekunder.
mandag den 17. februar 2014
winter wonderland
De sidste par dage har jeg tilbragt i det man godt kan kalde et winter wonderland. Dagene har bestået af ski, svømning, en begrænset mængde internet, kortspil og tønder af varm kakao, med krem som man siger på norsk. I har gættet rigtigt, jeg har været på skiferie. Det var bare min mor, søster og jeg der tog med, og vi havde en fantastisk tur. Normalt ville vi tage til Trysil, men min mor magtede ikke alt den turisme, proppede køer og overfyldte pister, så vi tog til Gaustablikk, og det var ikke en beslutning vi fortrød. Vi havde stort set alle løjperne for os selv, udover nogle få andre mennesker, men der var i hvert fald ikke pladsmangel. Og til jer, der ikke er så vild med alle mine fotografi indlæg, vent i bare til den kommende weekend, hvor der kommer et meget spændene (i hvert fald for mig) indlæg, som jeg håber, at i vil nyde der.
Har i været på skiferie?
tirsdag den 28. januar 2014
dive into another world
Hvis du er ligesom mig, hvor du noglegange bare har lyst til at dykke ind i en bog, og leve i den verden resten af livet, så er du kommet til det rette sted. Når jeg bliver optaget af en bog, laver jeg ikke andet end at læse i den. Da jeg læste Insurgent (Den anden bog i Divergent serien) fik jeg den om morgenen, læste i den i skolen, derhjemme og blev færdig klokken ti den aften. Jeg bliver simpelthen suget ind i den verden. Det sker også tit, at jeg forveksler mig med hovedpersonen i bogen. Lige pludselig vil jeg slå mig selv i panden og sige: "Nej! Jeg skal jo nå, at hente de falske pas!" og ti sekunder senere vil jeg finde ud af, at det var Bella Swan der skulle have de falske pas, og ikke mig. Nu er det jeres tur. Bliver i tit suget ind i en bog? Hvad er jeres ynglings bøger?
fredag den 3. januar 2014
og vinderen er...
*Videoen er slettet, vinderen var dyregladepige*
Jeg nået ikke lige at sige de afsluttende ord før, min veninde skubbede mig ud af billedet. Det jeg ville have sagt var at i nok skal forvente et andet slags giveaway igen. Men nok ikke ved 200 følgere, hvis jeg overhovedet når så langt. Men hvad ved jeg? Måske kommer der alligevel et giveaway til den tid. Måske bare et lille et, men jeg vil ikke have at alle følgere bliver tiltrukket af mine giveaways, da det ikke er det bloggen handler om. Men hav en god weekend. Og igen, tilykke til vinderen!
Abonner på:
Opslag (Atom)




